Sværhedsgrader

Alle opskrifter er ratet efter denne skala. Ratingen går fra ”X” til ”XXXXX”. ”X” er den letteste og ”XXXXX” er sværest. Herunder forklares hvad du skal have styr på, for at kunne strikke en given opskrift. Strik også altid strikkeprøven, som er en del af alle opskrifter på LoopsByHanneHelms. Flere teknikker forklares i opskriften eller under ”Tips&Ideer”, eller der henvises til forklaring på Instagram.

Hvor svær er opskriften?

1 X – Let:

Du har strikket før, men har ikke så meget erfaring.

Opskriften er begyndervenlig med et minimum af forkortelser.

De anvendte teknikker forklares.

Du skal kunne:

Krydsopslag

Ret og vrang og drejet ret

Indtagning og udtagning, enkle typer

Lænkeaflukning

Enkel montering som madrassting og sammenhækling

2 XX – Lidt øvet:

Du har prøvet at strikke et arbejde færdig efter opskrift.

Opskriften er overskuelig.

Ud over førnævnte teknikker skal du kunne:

Optagning af masker i kanter

Enkle knaphuller

Enkle strukturmønstre

Løftet udtagning

Drejet vrang

3 XXX – Mellem:

Du har rutine og er fortrolig med grundlæggende strikketeknikker samt lidt sværere teknikker.

Ud over førnævnte teknikker skal du kunne:

Opslagning inde i arbejdet

Vendepinde og vendemasker

Italiensk opslagning og aflukning

Strukturmønster

Flere farver

Maskesting

i-cord kant

 

4 XXXX – Rutineret:

Du kan holde overblik i strikkearbejdet. Du kan holde styr på flere elementer på samme tid, som mønster og formgivning samtidig.

Ud over førnævnte teknikker skal du kunne:

Læse diagram

Avanceret strukturstrik

Patent

5 XXXXX – Meget rutineret:

Du har meget erfaring og kan navigere i en kombination af formgivning og avanceret mønsterstrik. Du har en god forståelse af strikningens opbygning og logik og have overblik over komplekse forløb.

Ud over førnævnte teknikker skal du kunne:

Avancerede kanter, kraver og knaphuller

Indtagning og udtagning i mønsterforløb.

Andre avancerede mønster- og strikketeknikker

©2024 LOOPSBYHanneHelms